Byggeriets aktører har hidtil taget naturens ressourcer for givet. Men det er en luksus, vi ikke længere har. For at opfylde målene for en bæredygtig udvikling er cirkulær økonomi en nødvendighed.
- I løbet af de næste 50 år vil vi bygge lige så meget, som vi har gjort indtil nu. Hvis vi fortsætter den nuværende lineære ’take-make-wast’ model, vil vi ende i alvorlige økonomiske og miljømæssige vanskeligheder. ”At tænke cirkulært er højt på både den politiske og forretningsmæssige dagsorden”, supplerer Kasper Guldager Jensen.
Kasper Guldager Jensen er en ivrig fortaler for den cirkulære byggebevægelse.
- Vi bruger mange ressourcer på at skabe unikke bygninger tilpasset formålet. Men når bygningen har udstået sin levetid, er nedrivningsprocessen ikke defineret og uskøn, hvilket resulterer i et stort værditab.
Med svindende ressourcer er materialepriser stigende. Det åbner døren for nye forretningsmodeller. Ifølge Kasper Guldager Jensen har vi nået et krydspunkt, hvor de miljømæssige og økonomiske fordele mødes.
- Bygninger skal ses som materialedepoter. Det er en helt ny måde at se på bygge-økosystemet. Vi må lære af naturen, hvor alt har en hensigt og alt er en ressource. ”Naturen har intet spild, så hvorfor skal vi?”, spørger Kasper Guldager Jensen.
ROADMAP MOD ET CIRKULÆRT BYGGESYSTEM
For at få indflydelse er der brug for industrielle storskala-løsninger. Derfor blev Kasper Guldager Jensen inviteret med i Peikko Gruppens bestyrelse i 2017. Derudover står Kasper Guldager Jensen den interne innovationsenhed på 3XN, GXN Innovation.
Dedikationen til den cirkulære økonomi har fået GXN Innovation og Peikko til at starte et forskningsprogram for at udvikle nye løsninger til omdannelse af præfabrikeret industri.
”Vi samarbejder om en roadmap, der vil føre til et cirkulært byggesystem. Snart er vi klar til at vise noget konkret”, udtalerTopi Paananen, CEO for Peikko.
- Det er helt unikt i elementbranchen, som har haft svært ved at finde det rigtige ben at stå på i bæredygtighedsbølgen. Vi skal gå forrest og vise, hvad der er muligt ikke kun i dag, men også i fremtiden, tilføjer Kasper Guldager Jensen.
In search of a bright, circular future? Download vores white paper, så er du godt på vej.