Høj brandbæreevne med DELTABEAM® Kompositbjælker i kombination med CLT-dæk

By Salla-Mari West

January, 19, 2023

Brugen af træ, som f.eks. krydslaminerede trædæk (CLT), bliver mere og mere populært i byggeriet. Peikkos mål er at øge sikkerhed, hastighed og bæredygtighed ved at tilbyde den mest effektive kombination af forskellige materialer.

DELTABEAM® Kompositbjælker har sammen med CLT-dæk en høj brandbæreevne uden behov for yderligere brandbeskyttelse. Baseret på erfaring og udførte brandtests kan vi hjælpe kunderne med at imødekomme fremtidens behov for hybridløsninger også i brandsituationer.

Peikko har undersøgt virkemåden af samlingen imellem DELTABEAM® Kompositbjælke og trædæk, for at udfylde de huller der er i standarderne med fakta. Samlinger skal designes omhyggeligt især i brandsituationer. Det er vigtigt for os, at vores kunder kan stole på, at vi leverer sikre og gennemtestede løsninger. DELTABEAM® muliggør en slank dækkonstruktion imens sammenhæng mellem bjælke og CLT-dæk sikres via omstøbt tværarmering.

Forkulningstest og 90-minutters brandtest med påført last blev udført på en konstruktion af DELTABEAM® Kompositbjælke med CLT-dæk. Prøveemnet til forkulningstesten var udstyret med termoelementer 7 forskellige steder i tværsnittet. DELTABEAM® Kompositbjælken var ikke brandsikret på undersiden. Lasterne i den 90 minutters brandtest simulerede en konstruktion med DELTABEAM® og CLT-dæk med 8 m CLT-spændvidde, 1,7 kN/m² egenlast og 5 kN/m² nyttelast.

På grund af den beskyttende effekt af DELTABEAM®s vederlagsflange, udstøbningsbetonen og Peikkos unikke løsning viste forkulningsdybden sig at være mindre i samlingen imellem DELTABEAM® og CLT-dæk end i midten af CLT-spændet. DELTABEAM® havde ingen negativ indvirkning på CLT-dækkets forkulningshastighed i de testede tværsnit. Baseret på brandtestresultaterne fungerer lastoverførslen som antaget i DELTABEAM®-designet. Alle REI90-krav blev opfyldt. Resultaterne viste tydeligt, at Peikkos designkoncept for DELTABEAM® Kompositbjælker med CLT-dæk fungerer uden yderligere brandsikring under bjælken eller under CLT-dækkene. DELTABEAM® Kompositbjælkens temperaturer i brandtesten var klart på den sikre side, sammenlignet med de temperaturer der blev brugt i DELTABEAM® designet.

White Paper - High Fire Performance of DELTABEAM® Slim Floor Joints with Timber Slabs

 


Salla-Mari West

M.Sc.
R&D Engineer
Peikko Group Corporation


Simo Peltonen

M.Sc.
Senior R&D Manager
Peikko Group Corporation

Share
See all articles