DELTABEAM® Slim Floor Structure er kompatibel med både præfabrikerede elementer, in-situ-dæk og trædæk, hvilket kommer som en overraskelse for mange. Med DELTABEAM® kan man kombinere træ der er et af de mest økologiske materialer med stål, der er et af de stærkeste materialer. Træ- og stålkonstruktionen suppleres med beton inde i bjælken og oven på dækkene for dermed at skabe et homogent gulv. Kombinationen af træ og beton forbindes med stål-beton-forbindelsen for at maksimere fordelene ved begge typer konstruktioner. En slank gulvkonstruktion skaber også store besparelser, da den kræver færre byggematerialer. På den måde opnår man en hybrid, som på alle måder opfylder nutidens krav til bærende konstruktioner.
Integreret brandsikring
Mange har den opfattelse, at bygninger med trækonstruktioner er mindre sikre i tilfælde af brand. Sandheden er, at det er de ikke. Når DELTABEAM® kombineres med trædæk, opnås en brandbeskyttelsesklasse på op til 90 minutter uden ekstra brandsikring. Brandmodstandsevnen i en strukturel ramme afhænger i høj grad af, hvordan komponenterne reagerer på høje temperaturer. Ståltværsnittet er brandsikret takket være den omkringliggende beton, som har høj specifik varmekapacitet og lav ledeevne.
Fleksibel og omkostningseffektiv
Måske er der højdebegrænsning på din bygning, men hvad hvis du kunne tilføje en ekstra etage uden at øge bygningens samlede højde? De ekstra kvadratmeter ville åbne op for muligheder som nye kontorer, lejligheder eller klasseværelser, hvilket ville gøre bygningen endnu mere rentabel. DELTABEAM® er en fremragende løsning, når der skal skabes en slank gulvkonstruktion med trædæk. Bjælkerne er ikke synlige og stikker ikke ned fra lofterne. En slank gulvkonstruktion betyder også lavere varme- og køleomkostninger, hvilket er omkostningseffektivt og bæredygtigt.
Forestil dig, at det kunne være nemt at lave løbende tilpasninger i layout og rumfordeling i takt med, at brugeres behov ændrer sig? DELTABEAM® Slim Floor Structure - kombineret med trædæk gør det muligt at skabe fleksibelt layout og åbne etageplaner – gennem hele bygningens levetid. Det gør det også muligt at skabe åbne rum med en "grid" på op til 6 x 12 meter. Det er ikke alene med til at skabe enestående arkitektur, men tilføjer også et attraktivt og anderledes præg til din bygning.