Et unikt design inspireret af historiske bygninger
Christiansholm, som lokalt bliver kaldt Papirøen, omdannes i øjeblikket med nye smukke bygninger og får nyt liv med et unikt projekt der dækker hele øen. Projektet er designet af COBE med en arkitektur, der vil oplive området og omgivelserne og give folk en unik oplevelse lige i hjertet af Københavns havn. Bygningerne omkranser et indre grønt byrum omringet af en bred promenade og en træbrygge ud mod vandet.
De iøjnefaldende bygninger med et ensartet arkitektonisk udtryk med skrånende teglbelagte facader, er inspireret af de historiske bygninger på øen og tagene på de tidligere gamle pakhuse langs havneløbet. For at bringe arkitekturen til live, har COBE skubbet grænserne for, hvad der er muligt med betonelementer.
Lidt plads og et udfordrende design
De præfabrikerede vægge og tagelementer med en kompleks geometri og hældning var en udfordring at få fra en idé på papiret til bygbare elementer, der kunne produceres, transporteres og effektivt monteres på byggepladsen. Derudover er der begrænset plads til opbevaring af betonelementerne og kun én adgangsvej, fordi byggepladsen ligger i hjertet af København. Det var derfor vigtigt at man fandt nogle sikre og effektive samlingsdetaljer så montagen kunne foregå problemfrit for NCC.
Kasper Vase Petersen, Produktionsleder, NCC Danmark A/S, forklarer, ”Det er et besværligt site fordi vi ikke har nogen steder at opbevare de præfabrikerede betonelementer og andre byggematerialer. Derudover, har vi kun en adgangsvej. Dette vil kun blive mere udfordrende når andre entreprenører starter byggeriet af Vandkulturhuset på en anden del af byggepladsen!”
En hurtig og effektiv montage gør logistikken nemmere
De bærende søjler bliver monteret ved hjælp af Peikkos HPKM® Søjlesko, som i år fejrer 30 års jubilæum. Peikkos system med boltede søjleskossamlinger er meget effektivt, eftersom der ikke er behov for elementstøtter, hvilket gør montagen hurtigere, giver en reduceret krantid samt en mere ryddelig byggeplads, hvilket især er vigtigt, når der er begrænset plads.
De unikke og smukke teglfacader forbindes med Peikkos SUMO® Vægskosbeslag, der skaber en sikker og effektiv robusthedssamling op igennem etagerne. Kvalitetssikring af SUMO® Vægsko udføres visuelt uden behov for udtagelse af borekerner eller endoskopi som det er nødvendigt ved korrugerede rør, hvilket er endnu en tidsbesparende faktor.
”Den primære årsag til at vi valgte søjlesko og vægsko er, efter min mening, den nemme og enkle montage der giver færre fuge og udstøbningsfejl i forhold til korrugerede rør. Det betyder også en simplere dokumentation af samlingen og kvaliteten efterfølgende, siger Kasper Vase. Vi sætter også stor pris på, at det ikke er nødvendigt med elementstøtter under montagen af søjlerne. Når vi har færre manuelle løft og færre elementstøtter at håndtere, giver det også bedre arbejdsforhold for vores montagehold, hvilket er vigtigt for os.”
Se flere billeder og fakta i referencen.