Vibeke Starup har været ansat hos CRH Concrete siden 2016 og de sidste knap 3 år som Director, External Operations. Hun spiller en central rolle i ledelsen, hvor hendes ansvarsområder spænder vidt fra salg, projektledelse og montage til fokus på bæredygtighed.
Hun har en omfattende erfaring inden for betonindustrien og arbejder aktivt med at forbedre bæredygtigheden i byggebranchen bl.a. som medformand i styregruppen for Bæredygtig Beton Initiativ under Dansk Industri.
Jonas Høg, er direktør for Peikko Danmark og area director for hele Skandinavien. Han har en baggrund som Bygningsingeniør og har arbejdet hos Peikko siden 2006, hvor han var med til at etablere og introducere Peikkos løsninger til den danske byggebranche - herunder DELTABEAM® Kompositbjælken og diverse indstøbningsdele til betonkonstruktioner såsom søjlesko og vægsko.
Ud over ansvaret for Peikko Danmark er Jonas engageret i udvikling af bæredygtige løsninger til byggeriet såsom Design for Adskillelse og hybridkonstruktioner. Han deltager i div. branchenetværk og udviklingsprojekter med fokus på bæredygtighed og Cirkulær Økonomi.
Direktør, Peikko Benelux
Wim Zwaan er direktør for Peikko Benelux, som han grundlagde i 2007. Han har spillet en stor rolle i at introducere innovative boltede samlinger til betonelementer og DELTABEAM® Kompositbjælken i Holland, Belgien og Luxembourg.
Wim er engageret i udviklingen af cirkulære og hybride byggeløsninger, som fremmer demonterbart byggeri. Han arbejder tæt sammen med kunder om at implementere mere bæredygtige metoder, der reducerer ressourceforbrug og CO2-aftryk i byggebranchen.
Lars Reimer er en erfaren og anerkendt profil inden for betonelement-industrien og har siden 2010 været Teknisk Chef hos CRH Concrete. I denne rolle er Lars ansvarlig for teknisk ledelse og udvikling af produkter, og han arbejder med optimering af betonelementer og er aktiv i forskellige bæredygtighedsinitiativer, herunder reducering af CO2-aftryk og ressourceforbrug i betonbyggeriet bl.a. via Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
Lars Reimer er også involveret i projekter, der fokuserer på cirkulær økonomi og reducering af klimaaftryk gennem innovative metoder til genanvendelse af beton som materiale i tæt samarbejde med byggebranchen. Derudover er Lars formand Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningen under Dansk Byggeri.
Lektor og forskningsleder for SDU Structures - SDU Civil and Architectural Engineering
Henrik Brøner Jørgensen er lektor og forskningsleder ved SDU i Odense, hvor han har arbejdet siden 2011. Han er ansvarlig for Civilingeniøruddannelsen i Bygningsteknik samt det tilknyttede laboratorium. Henrik underviser og vejleder PhD-, MSc- og BSc-studerende og forsker i konstruktioners bæreevne med fokus på eksperimentel og analytisk modellering af betonkonstruktioner.
Aktuelt deltager han i et innovationsprojekt, støttet af WE BUILD DENMARK, der sigter mod at udvikle lodrette lastoverførende samlinger mellem betonvægge, som er designet med vægsko og dermed forberedt til adskillelse og genbrug.
Jannie Andersen er afdelingschef for konstruktioner hos AFRY i Aarhus. Hun har en Bachelor fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har en stor passion for at skabe gode konstruktive løsninger. I sin rolle er hun ansvarlig for strukturel ingeniørarbejde og bygningsdesign i Aarhus.
Jannie er desuden dybt involveret i projekter som Søkvarteret, der har til formål at reducere CO2-udledning gennem tidlig involvering og innovative byggeteknikker.
Jackie Hansen er projektchef hos Ingcon A/S, hvor han begyndte august 2023. I denne rolle er han som projekteringsleder ansvarlig for design og dokumentation af nye bygninger, herunder de bærende konstruktioner, der primært udføres i betonelementer.
Jackie har tidligere arbejdet med projekter, der fokuserer på at reducere CO2-udledning gennem innovative byggemetoder og har med baggrund som civilingeniør i konstruktionsteknikstor erfaring med bl.a. betonberegninger.
Anja Hesthaven er som projektchef hos CRH Concrete et vigtigt bindeled mellem kundernes projekter og projekteringsafdelingen. Hun har en omfattende baggrund inden for bygge- og ingeniørbranchen og har siden 2021 arbejdet på mange spændende byggeprojekter hos CRH Concrete. Anja er engageret i at få designoptimeret projekterne inden for økonomi, bygbarhed og ressourceforbrug.
Anja Hesthaven deltager desuden i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor hendes fokus er samarbejde i byggeriet, hvor bedre samarbejde mellem alle byggeriets parter fordrer bedre projekter inden for tid, kvalitet, økonomi og bæredygtighed.
Nina Clement er en af de grundlæggende partnere i ACT Architects, et fremtrædende arkitektfirma baseret i København.
Hun har en Mastergrad i Arkitektur fra AAU og har opnået betydelig erfaring inden for særligt nybyggeri i form af større bolig- og byudviklingsprojekter. Foruden et fokus på det gode samarbejde og den tætte kundedialog hos ACT Architects, spiller Nina en stor rolle i projekterne gennem kreativ ledelse. Hun har en disciplineret og æstetisk tilgang til faget med omtanke og fokus på at skabe tidløs arkitektur, der er bygget ansvarligt.
Christian Munch-Petersen er en af Danmarks førende skikkelser inden for beton. Med sin dybdegående viden og mangeårige erfaring har han sat et markant aftryk på betonstandardisering og kvalitetssikring i hele branchen. Hans ekspertise har været afgørende i en lang række store projekter, hvor beton har spillet en central rolle, og han har en unik evne til at omsætte sin tekniske indsigt til konkrete løsninger. Hans engagement rækker langt ud over teknisk rådgivning – han er en formidler, der formår at gøre komplekst stof tilgængeligt, både gennem sine artikler som fagmedarbejder på Ingeniøren og som taler på både nationale og internationale konferencer.
Christian er ikke blot en teknisk kapacitet, men også en dedikeret mentor og inspirator, der brænder for at dele sin viden og erfaring. Han har med sin alsidige faglige baggrund og sin nysgerrighed skabt en platform, hvor betonens potentiale udnyttes fuldt ud.
Dynamisk Statiker - Fagchef for Betonkonstruktioner, Rambøll
Tim Gudmand-Høyer har arbejdet hos Rambøll i knap 20 år og har en baggrund som civilingeniør samt en Ph.D. men kalder sig Dynamisk Statiker. Han er teknisk kompetent inden for alle aspekter af analyse og design af konstruktioner og fungerer som fagchef og specialist inden for betonkonstruktioner.
Tim har mange års erfaring som projektleder, arbejder systematisk og resultatorienteret, og har vist sig at være en kreativ problemløser. Han har været involveret i arbejdet med flere Bulletin’er for Beton Element Foreningen. Derudover står Tim bag flere initiativer, hvor han har samlet en række aktører fra betonbranchen for at få afprøvet gode idéer i praksis med fokus på reduktion af CO2-udledning og cirkulær økonomi.