DELTABEAM®s leveres til byggepladsen i henhold til den aftalte tidsplan for projektet. Hvilke hensyn skal der tages når bjælkerne skal opbevares, løftes og flyttes?
Bjælkerne markeres med bjælkenumre i overensstemmelse med tegningen. Bjælkerne kan opbevares i stakke. Eftersom DELTABEAM®s synlige bundflange er malet med antikorrosiv primer, skal der anvendes strøer mellem bjælkerne for at beskytte overfladebehandlingen. Strøerne skal være fri for fedt eller andre stoffer, der kan beskadige overfladebehandlingen. Under længerevarende opbevaring skal bjælker tildækkes.
DELTABEAM® kan løftes og flyttes ved hjælp af almindeligt løfteudstyr, som kraner eller gaffeltrucks. Vægten af hver DELTABEAM® vises på produktets mærkat på bjælken eller i produktionstegningerne. Inden for EU har alle bjælker et CE-mærkat.
DELTABEAM® skal løftes ved hjælp af løftehullerne i toppladen. Hullerne er placeret symmetrisk i forhold til tyngdepunktets akse. Der skal tages hensyn til kædernes maksimale tilladte løftevinkel.
I særlige tilfælde, hvor der ikke er nogen løftehuller, kan DELTABEAM® løftes med kæder fastgjort i kropshullerne. Nogle gange kræves der en tredje kæde for at holde balancen. Fx bør DELTABEAM®s med bred indbygget forskalling løftes i løftehullerne mens en tredje kæde monteres på forskallingen.
DELTABEAM®s installeres i henhold til projektets metodebeskrivelse for opføring, installationsplan, og samlingsdetaljer.
Projektets metodebeskrivelse for opføring skal altid følges. Hver DELTABEAM® kommer med bjælkenumre på toppladen. Bjælkerne er monteret således, at bjælkenummeret på DELTABEAM®s øverste plade kan læses i den retning, som er markeret på plantegningerne.
Egenvægten af DELTABEAM® er ikke tilstrækkelig til at sikre bjælken mod kæntring under montage af dækket. Derfor skal DELTABEAM®s fastholdes i nødvendigt omfang til vederlaget samt understøttes med elementstøtter inden dækket monteres.
Det kræver ingen, eller blot minimal understøtning, når samlingsdetaljer er designet til at overføre belastninger fra DELTABEAM®s til den bærende konstruktion.
DELTABEAM®s skal være forsvarligt monteret, fastspændt, eller fastsvejst før montage af dækket. For at minimere bjælkens rotation, bør dækelementer monteres skiftevis på hver side af bjælken. Når dækket er monteret, kan den nødvendige forskalling og fugearmering udføres.
Dækelementerne skal monteres direkte på bjælkens underflange. DELTABEAM® leveres med nødvendig pilhøjde, således at bjælke er i vater, efter dæk er monteret. Den tværgående fugearmering skal altid føres igennem DELTABEAM®s store kropshuller.
DELTABEAM®s udstøbes med beton samtidig med dækfugerne. DELTABEAM® skal udstøbes 100% i én omgang for at sikre bjælkens kompositte egenskaber.