SLADEX® Altanbeslag bruges til at skabe en effektiv samling mellem det præfabrikerede altandæk og den bærende konstruktion, uden at gå på kompromis med den termiske isoleringsevne i sandwichelementerne eller en anden form for klimaskærm.
SLADEX® Altanbeslag giver en pålidelig og robust lastfordeling og en nem montage i formen. Den er udført af et rustfri stål RHS-rør med dobbelte hovedankre, der indstøbes i altandækket på elementfabrikken. Med en udkragning på 200 mm til 500 mm, muliggøres installation og understøtning af altandækket på den bærende konstruktion gennem sandwichelementernes bagplade.
SLADEX® Altanbeslag overfører vertikale kræfter fra præfabrikerede altandæk under både montage og i anvendelsessituationen. Når beslaget er udstøbt til den bærende betonkonstruktion, overfører den også trækkræfter.
SLADEX® Altanbeslag fås i en række standardiserede modeller med fastsatte bæreevner og anvisninger til supplerende armering.
Uddybende produktinformation såsom bæreevner, supplerende armering, betonstyrke, begrænsninger ved brug etc. findes i den Tekniske Manual.