Bygningens form udgør to store harmoniske AA’er, der som to ikoniske pyramider hilser besøgende velkommen til Aarhus. Den aftrappede form er ikke bare valgt for at skabe en smuk bygning. Den sikrer også, at alle lejligheder får en optimal kombination af sol og havudsigt fra de store terrasser og taghaver.
Ø4 AARhus er mere end bare lejligheder. Når du går ud af din dør i AARhus, vil du opleve spændende restauranter, cafeer, et lille teater, en række små badehuse, og meget andet. En ejendom hvor kunst, kultur og kreativitet spiller en central rolle.
I AARhus er der rig mulighed for at blive overrasket, forbavset, inspireret eller forelsket. Et udsigtstårn og et nyt havnebad vil som prikken over i’et blive opført i samarbejde med Aarhus Kommune efter en donation af Salling-fondene.
I sommerperioden kan du derfor bade med familien eller nyde en middag i solen på byens nye urbane havnefront. Både boliger, restauranter, teater, havnebad, badehuse og kolonihaver mv. vil blive opført samtidigt. Når du flytter ind i AARhus, flytter du derfor ind i en ny levende og magisk bydel.