I Ørestaden skal den nye skole tilføre bydelen en række nye faciliteter, som vil være med til at styrke lokalområdet. Skolen skal skabe rammer for leg og læring og helt nye muligheder for aktivitet også udenfor normal skoletid.
Der er lagt vægt på, at bygningen lever op til en vision om at skabe et fælles, kommunalt hus, hvor både elever, børnefamilier, fritidsbrugere og byens borgere generelt kan få gavn af faciliteterne i store dele af døgnets timer.
Skolen kommer til at danne ramme om en ny pædagogisk vision. Der er lagt op til en række spændende anvendelsesmuligheder med f.eks. tagflader, der kan benyttes til udendørs undervisning og faglokaler, som samles i et værkstedstårn.
Byggeriet bliver DGNB Guld certificeret og skal stå færdigt i 2023.
Bag projektet står blandt andre BAM Danmark, Rubow Arkitekter og Rambøll.
DELTABEAM® Kompositbjælker er valgt til byggeriet, da det giver en lav indbygningshøjde. I bygningen er der en del niveauspring, som løses med påsvejste hylder. I facaden er DELTABEAM® Kompositbjælkerne produceret med en påsvejst forskalling, som sparer byggepladsen for en del manuelt forskallingsarbejde. I forskallingen er der svejst rækværksholdere, således sikkerheden etableres nemt og hurtigt.