Mindet, Aarhus, Danmark

  • Anvendelsesområde:
  • Kontorbyggeri
Fuld skærm Luk

Danmarks højeste kontorbyggeri.

Med sine knap 143 meter bliver Mindet på Sydhavnen i Århus Danmarks højeste kontorbygning. Bygherre Ejendomsselskabet Olav de Lindes kommende smukke bygning vil kunne ses fra hele Aarhus og har en enestående 360 graders udsigt fra de eksklusive kontorlejemål. 

Basen af den gamle eksisterende bygning, som tidligere var kornlager, transformeres til liberalt erhverv med restauranter, butikker og andre forretninger. Rundt om Mindet etableres de Lindehaven - en grøn oase i to plan. Det består af et bytorv i gadeplan og træer, opholdsområder og kunst samt en offentlig tilgængelig taghave med drivhuse, opholdspladser og planter, der etableres ovenpå den eksisterende bygning. Derudover etableres et større parkeringshus.   

Effektiv forskydningsarmering forbedrer produktivitet og arbejdsmiljø

Bundpladen til den høje bygning udgør en vital konstruktionsdel, da den forbinder højhusets stabiliserende kerne med de 57m lange funderingspæle. Derfor skal der kunne overføres store kræfter i den 1,75m tykke bundplade. Til at afhjælpe dette blev der anvendt 7100 stk. PSB-J forskydningsarmering til at forbinde top- og bundarmering.   

"Vi valgte at anvende PSB-J som forskydningsarmering til vores bundplade for at forbedre produktiviteten og arbejdsmiljøet for vores håndværkere. Montagen af PSB-J forløb hurtigt og uden at vores mandskab skulle opholde sig på trange lokationer i et komplekst armeringsarrangement. Vores samarbejde med Peikko Danmark forløb eksemplarisk, og sammen fastlagde vi de konkrete specifikationer for produktet" udtaler Jesper Scharff Lanng, Projektleder for betonarbejdet på Mindet, Per Aarsleff A/S. 

Normalt udføres forskydningsarmering, som bøjler der ”syes” sammen med bundpladens øvrige armering. Med PSB-J kan forskydningsarmeringen monteres, når bundpladens øvrige armering er udført. PSB-J udføres med en krog i toppen, som bruges til at hænge forskydningsarmeringen fra bundpladens toparmering. Herved spares der mange arbejdstimer og arbejdsmiljøet forbedres også væsentligt for håndværkerne. 

Spar kran- og montagetid med dobbelthøje søjler

Fra terrænniveau og op anvendes dobbelthøje søjler, med en sektion på midten med blotlagt armering uden beton. Når etagedækkene støbes, udfyldes mellemrummet, hvilket sikrer et godt vederlag på søjlerne. Den blotlagte sektion skal kunne modstå belastningen under rejsning af søjlen, så den ikke knækker. Det kræver omhyggelig dimensionering af den blotlagte sektion. BOLDA® Søjlesko, som er anvendt, er effektive og kompakte og har en ETA-vurdering med den bedste ydeevne, i sin klasse.

Ved at bruge dobbelthøje søjler skal der kun monteres søjler for hver anden etage, hvilket reducerer montage- og krantiden betydeligt. Derudover halveres antallet af søjlesko.

På Mindet er der anvendt efterspændte in-situ dæk i etageadskillelserne i højhuset. Det vil sige, at stålwirer bliver støbt ind i rør i dækkene. Når der er støbt, og betonen har opnået en vis styrke, spændes wirerne op, så dækket bliver stærkere, selvom det er meget slankt.

For at undgå gennemlokningsproblemer i de slanke efterspændte dæk, er der anvendt PSB® Gennemlokningsarmering, der er monteret rundt om alle søjlerne.

 

 

 

Læs mere down-arrow.png

Vi valgte at anvende PSB-J som forskydningsarmering til vores bundplade for at forbedre produktiviteten og arbejdsmiljøet for vores håndværkere ...  

 

Jesper Scharff Lanng, Projektleder for betonarbejdet på Mindet, Per Aarsleff A/S.

Projekt information

Projektstørrelse:
39500 m2
Etager:
39
Projektudvikler:
Ejendomsselskabet Olav de Linde
Enterprenør:
Per Aarsleff A/S
Konstruktionsingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
C. F. Moeller A/S
Leveringsår:
2023
Afleveringsår:
2027

Niels Duvander

Niels Duvander

Salgsingeniør

Indstøbningsdele

Mob. +45 3160 3902
[email protected]