Medicinalvirksomheden Orifarm udvider med en kontor- og kantinebygning.
DELTABEAM® Frame, som består af DELTABEAM® Kompositbjælker og Kompositsøjler, blev valgt til rammekonstruktionen for at opnå et slankt design af både søjler og bjælker. Derudover var montagehastigheden og fordelen ved kun at have én rammeleverandør en vigtig faktor. Sidstnævnte var et vigtigt salgsargument for den rådgivende ingeniør. Projektet består af en 4-etages kontorbygning og en kantinebygning i én etage.
Peikko har i alt leveret 164 DELTABEAM® Kompositbjælker, 36 2-etages kvadratiske søjler med dimensionerne 300 x 300 mm og 200 x 200 mm, 7 2-etages runde søjler med en diameter på 406 mm samt 21 1-etages runde søjler med en diameter på 406 mm. Alle facadebjælker er D-bjælker med påsvejst forskalling i samme højde som overbetonen. Søjlerne er forbundet til fundamentet med HPM® Ankerbolte. Bygningens stabilitet håndteres ved hjælp af præfabrikerede betonvægge.